fredag den 3. september 2021

Kalø Slotsruin

Opført af kong Erik Menved omkring 1313, Kalø Slot ligger i Kalø Vig i Århusbugten. Oprindeligt var borgen tiltænkt som en del af fire nye installationer til at styrke kongemagten i Midtjylland efter flere opstande fra bønderne. Som sådan, var deres formål at undertvinge lokalbefolkningen, hvilket førte til stor utilfredshed i nærområdet. Allerede 7 år senere - i 1320 - måtte Christoffer 2 acceptere i sin håndfæstning, at disse nye borge skulle rives ned. Det betød, at Kalø Slot blev revet delvist ned.


Kalø Slotsruin - se broen til venstre mellem træerne


Borgen set fra vandet - stadig lige ved tangen,
der forbinder området til fastlandet


Slottet blev bygget på en 20 meter høj naturlig bakke - gåturen derud tager længere tid end man skulle tro, hovedsaligt fordi at brostenene er meget svære at gå på. Når man endelig når ruinen skal man krydse en gangbro af træ - se nedenfor. Vandet omkring landtangen er forbløffende lavvandet og klart. Når man står på toppen af borgtårnet kan man se bunden flere meter ud.





Selve borgtårnet er langt det mest imponerende ved ruinen. Det er det eneste af slotsruinen, som man kan se fra fastlandet, da resterne af fruestuerne ligger godt gemt bag det. For tiden er der bygget et trappeanlæg indeni, der gør det muligt, at bevæge sig helt op i toppen.










Kalø var pantsat til grev Gert af Holsten - der igen pantsatte området til Claus Limbek. Valdemar Atterdag indløste kortvarigt pantebrevet i 1343, men beholdt Limbek, som pantherre på borgen. Dog måtte Valdemar Atterdag pantsætte området igen senere. Det var ikke før Margrethe I indløste pantebrevet i 1407, at det atter blev kongelig ejendom.




Udsigt over landtangen - og resterne af en brønd

Fra 1407 til 1661 blev Kalø styret af en række lensmænd, der var udpeget af kongen. Disse var typisk de mest mægtige, da området var strategisk vigtigt. Borgens relevans blev ikke mindre af at dets fængsler blev brugt til højtstående gidsler. Heriblandt var en ung Gustav Vasa, der var blevet tilfangetaget under Christian 2. Dog undslap Gustav Vasa i 1519.






Tiderne ændrede sig og da Danmark blev enevældigt i 1661 var der ikke behov for borge, som Kalø, til at opretholde kongens magt. Desuden var Kalø temmeligt faldefærdigt på dette tidspunkt. Efterfølgende konger tildelte borgen til deres nære familiemedlemmer; f.eks. gav Frederik 3 den til sin søn, Ulrik Frederik Gyldenløve. Ligeledes gav Christian 5 Kalø til hans egen halvbror - endnu en Gyldenløve - der rev det meste af det gamle borgsystem ned. Tilbage var derfor kun borgmurene, fruestuen og dele af ringmuren. Der gik heller ikke lang tid før det omkringliggende område blev brugt til græsningsareal for kreaturer.



Resterne af fruestuerne

Fruestuernes navn giver sig selv. Dog har der været en række kvindelige ejere af borgen selvom disse først kom efter enevælden. Bl.a. var borgen ejet af Juliane Frederikke Christine Christiansdatter, Komtesse Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff.

Da hele indersiden er skrællet for vægge giver borgtårnets indre et indtryk af en meget stor skakt, hvor man kan se at der tidligere har været etager. Nu gror der dog alger på væggene. 




Materialet fra borgens indvendige side blev brugt til at bygge Charlottenborg. Det var ikke før 1900-tallet, at resten af middelalderborgen blev endeligt fredet og restaurering igangsat. Dette medførte og så at diverse arkæologiske udgravninger blev udført. Under den tyske besættelse brugte tyskerne til tider borgresterne, som skydeskive - heldigvis var murene tykke nok til at undgå skade.


Som man kan se på døren, så er murerne
over en meter tykke








og... 

Der er stadig køer på Kalø

Kalø Slotsruin

Opført af kong Erik Menved omkring 1313, Kalø Slot ligger i Kalø Vig i Århusbugten. Oprindeligt var borgen tiltænkt som en del af fire nye i...